Sex mellem Mænd

Introduktion

Disse sider handler om sex mellem mænd. Her finder du svar på de spørgsmål, som du aldrig har turdet stille, og hvis der alligevel skulle være nogen spørgsmål, som du ikke finder svaret på, kan du naturligvis skrive til os og få et klart svar.

Siden er skrevet af bøsser, men en stor del af det, du kan læse på siderne, bygger ikke alene på egne erfaringer, men også på en række skriftlige kilder, som du kan købe i boghandelen, læse på internettet eller låne på biblioteket.

Vi henvender os både til dig, som lige er sprunget ud, eller som blot har gjort sig sine første tanker om muligheden for at være homo- eller biseksuel, og til dig, som for længst har gjort sig de første erfaringer i kærlighed og sex mellem mænd.

Vi bruger ikke tid på at prædike sikker sex og skriver ikke meget om AIDS og HIV. Vi stoler på, at du ved, at usikker sex mellem mænd indebærer den største risiko for, at blive smittet med en dødelig virus, og at du kan finde information på www.stopaids.dk.

Teksten er rigt illustreret med billeder, som vi har fundet rundt omkring på nettet på gratis sider. Hvis du bliver stødt over pornografiske billeder af mænd og mænd, der har sex med mænd, samt et direkte og til tider frivolt sprog, vil vi bede dig gå et andet sted hen.

Hvis du ønsker at fortsætte på en rejse ind i en verden af bøssesex, ønsker vi dig rigtig god fornøjelse, og forhåbentlig kan også du finde noget, du kan bruge.